VELKOMMEN
Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer!
Hvordan forbereder du dig, hvad skal du medbringe,
hvad med tøj osv, det kan du læse om lige her :)
VARIGHED
30 minutters fotografering
_____________________________
TØJGUIDE
Tøj i rolige farver, lyse nuancer, matchende uden at være ens, strik, måske bare tæer,
hvis vejret er til det, drenge i skjorter, piger i mønstrede kjoler, fungerer godt.
Farver som HVID + GRÅ + BLÅ + SAND + BRUN + GUL + SENNEP + ORANGE.
Neutrale farver holder børnene i fokus og ikke deres tøj.
PÅKLÆDNING SKOV/STRAND
Vælg yndlingssættet, der passer til årstidens farver. Farver fra den dusede
farveskala er altid godt, især brun. Der kan være smattet uanset årstid og
underlag, så tag sko på, der kan tåle at blive brugt. Søskende: det plejer at fungerer
ekstra godt med alle i lyst foroven eller alle i mørkt foroven. Prøv at lægge
alt det udvalgte tøj på sengen, alle sæt bør passe smukt sammen i
en helhed uden dog at det bliver alt for matchy matchy.
PÅKLÆDNING BYMILJØ
Her passer det bedst med cool tøj, fx. cowboyjakke, sej t-shirt, cowboybuks,
undgå fine kjoler, de passer bedst til en tur i skoven eller på stranden.
Det plejer at fungere ekstra godt i kolde nuancer som grå, blå og hvid.
Søskende: prøv at lægge alt det udvalgte tøj på sengen, alle sæt bør
passe smukt sammen i en helhed uden dog at det bliver alt for matchy matchy.
DET DANSKE VEJR
Vejret… er vi ikke herre over. Og det er et vilkår for udefotografering. Men i langt
det meste vejr, kan man sagtens lave flotte billeder! I tilfælde af meget dårligt
fotovejr, fx heldagsregn, vil fotograferingen dog blive udskudt til vores i forvejen
aftalte backupdato. Du vil modtage besked senest 1 time før.
SOL
Vi søger skyggen, da jeg ikke fotograferer i direkte sollys (det er flottest)
BLÆST
Brug evt. hårelastik til langt hår, så håret ikke blæser ind i ansigtet.
REGN
Vi kan sagtens lave flotte billeder i lidt regnvejr.
KOLDT
Det er så vigtigt, at børnene ikke fryser, for så kan de ikke koncentrere sig.
Brug lag på lag på, fx strømpebukser under bukserne, ekstra trøjer under
en stor striktrøje. En striktrøje er altid superflot, så undgå vi også store
jakker, som de godt kan drukne lidt i. Undgå helt dynejakker.
Men igen, det er så vigtigt, at børnene ikke fryser.
METODE
I go with the flow. Det er altid spændende at arbejde med børn, men også
uforudsigeligt. Det kræver for det meste mange krumspring at
få billederne i kassen, så vær forberedt på sved på panden og at alt kan
ske. Søskende fotograferes hver for sig og sammen, hvis de giver mig lov :)
Jeg holder det afslappet og naturligt som muligt og alt efter
alder og personlighed over i dokumentariske.
SNACKS & DRIKKEVARER
Medbring gerne snacks og drikkevarer til jeres fotografering. Jeg
anbefaler dog altid, at I så vidt muligt undgår at give børnene det under
fotograferingen, ellers kan det ske, at de ikke kan koncentrere sig om andet.
Giv det, hvis det er en hjælp, i så fald vær indstillet på,
at det bliver en del af fotograferingen og dermed kan komme med på
billederne (mad i munden, mad i hånden, madrester i ansigt, savl på tøjet).
_____________________________
FREMVISNING AF MIT ARBEJDE
Når du booker en fotografering her hos mig, skal du være indstillet på at blive en del min
portfolio og dermed at billederne kan blive vist frem. Det er nemlig afgørende for at kunne overleve
i denne branche og jeg gør det med største stolthed. Gælder alle bookninger pr. 01.01.2017.